Ida Grøn: Den poetiske dokumentar 7/12

 

 

Hvordan arbejder man kunstnerisk og poetisk med researcharbejde?

Ida Grøn er uddannet instruktør fra The National Film and Television School i London (2009) og har en bachelorgrad fra KU i kunsthistorie. Ida brænder for dokumentargenren, og har markeret sig både på nationalt og internationalt plan med sine fængende og rørende dokumentarer. Ida arbejder ud fra en filmisk ideologi om, at information kan videregives udenom det analytiske intellekt.

Ida Grøn er blandt andet kendt for dokumentarfilmen ”Klovn for Livet” (TV2/DFI, 2011), ”Klara – tanker fra Taigaen” (DR 2004), og har desuden været med til at stifte kunstner-kuratorgruppen ”Tagging Art”.

Ida har en helt særlig evne til at kombinere researcharbejde og artisteri til en fængslende blanding af dokumentar og kunst på højt plan.

Derfor inviterer vi Ida Grøn til at vise klip fra sine film ”Stay Behind” (2017) og ”Klovn for Livet” (TV2, 2011), samt den film hun pt. arbejder på ”The Medium”, for at diskutere, hvordan man får succes med at arbejde kunstnerisk ud fra benhårdt researcharbejde, og hvordan man omdanner kommunikation til poesi og føling.  Samtidig vil vi bede Ida om at forklare, hvilke greb man bruger og tanker man gør sig, når man arbejder med sin egen familie som materiale.

Foredraget foregår torsdag d. 7. december kl. 16-18 i Aarhus Filmværksteds lokaler Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.

Mere om Ida

Gå tilbage