Reeltime i Øst for Paradis 26/10

 

Vi inviterer publikum indenfor til et kig på nogle af de bedste produktioner, der er produceret med støtte fra værkstedet samt to splinternye musikvideoer fra Gellerup Filmværksted. Kom og mød filmfolket - se deres fantastiske film og fang en øl i baren i Danmarks hyggeligste biograf.

Arrangementet er gratis, men reservation er nødvendig (5 kr. reservationsgebyr) og foregår i Øst for Paradis den 26. oktober kl. 21:30.

Husk at bestille pladser via paradisbio.dk

 

Når Nålen Rammer Pladen

Når Nålen Rammer Pladen / Danmark 2017 / 15:50 min / fiktion / instruktion, manuskript og scenografi: Julie Kaja Prezebe / klipper: Julie Kaja Prezebe og Nanna Elkær Rasmussen / lys & lyd: Nanna Elkær Rasmussen / producer: Emma Poppe / klipper, lys & lyd: Benedicte Hedvig Edward Anderson / tonemester post: Pelle Bo Hansen / fotograf: Anders Bachmann Poulsen

I filmen følger vi Thor (23) og Iska (23), der hver især har opdaget deres seksualitet og dens kraft. Det overvældende ungdomsliv med et følelsesvirvar i forhold til seksualitet og identitet, får dem til at ville kontrollere deres færden og deres forhold til andre. Sex er en fysisk ting, hvor det dyriske element gør sig gældende. I deres søgen efter kontrol mister de forbindelsen til dem selv. De beslutter sig hver især for at genfinde sig selv og deres opfattelse af seksualiteten, og møder nu verden med åbne hjerter.

 

Fucking Lejemordere i Telefonbogen

Fucking lejemordere i telefonbogen / Danmark 2017 / 17:16 min / fiktion / instruktion: August Aabo / manuskript: August Aabo og Anna Juul / klippere: Freja Borrowman og Nils Zidore / producer: Asta Stuhr/ tonemester post: Kristina Brun Andersen / fotograf: Kristoffer Engholm Aabo

Thomas, hans venner, men ikke Rakel, reglerne, provinsen og en verden der kun giver mulighed for mord og selvmord, alle der endnu ikke har forstået at Jakob er en bombe der venter på at springe, ja, fuck det hele, men mest af alt, fuck at være lille, grim og uden FUCKING LEJEMORDERE I TELEFONBOGEN

 

Nerd Cave

Nerd Cave / Danmark 2017 / 10:45 min / fiktion / instruktion og manuskript: Mads Reuther / klipper: Kristian Håskjold / producer: Maj Andersson/ tonemester post: Signe Mansdotter / fotograf: Eddie Klint

En ung mand er computerspilsafhængig, og bor hjemme hos sin Mor. Pludselig går strømmen, og hans verden kollapser. I jagten på at få strømmen tilbage, prøver Moren at finde ind til sin søn igen.

 

Tjejarnes Omklädningsrum

Tjejernas Omklädsningsrum / Danmark, Sverige 2017 / 07:40 min / fiktion / instruktion: Beata Rappe / manuskript: Beata Rappe / klipper: Magnus Eriksson / producer: Mette Mikkelsen, Beata Rappe / tonemester, post: Jesper Paakjær / tonemester, optagelser: Caroline Joo / fotograf: Niclas Löwstedt

Tre veninder er de eneste tilbage i pigernes omklædningsrum efter gymnastiktimen. Ingen af dem ønsker at være gruppens tredje hjul.

 

Arbejdstitel 1

Arbejdstitel 1 / Danmark 2017 / 14:13 min / fiktion / instruktion: Christian Andersen / manuskript: Christian Andersen og Hanna Rosland / klipper: Mikkel Juel Gregersen / producer: Hanna Rosland / tonemester, post: Denis Lundgren Eliassen / colorgrader: Kristopher Paterson / fotograf: Emil Borch Larsen

Arbejdstitel 1 er en mockumentary hvor vi følger en teatertrup der gør sig klar tre timer før deres premiere. Vi følger instruktøren, Viktor, i hans kamp for at holde facaden foran kamera, samtidigt med at skuespillerne har mange spørgsmål og interne konflikter op til tæppefald. Karaktererne i filmen kæmper alle hver sin kamp i rampelyset for at forfremme sig selv. Denne kortfilm giver et humoristisk indblik på udfordringerne der findes i vækstlaget.

 

Har det Nice

Har det Nice / Danmark 2017 / nmusikvideo / instruktion: Nikita Christensen / fotograf og klipper: Sayed Fahim Ziae / Kunstnere bag sangen: Bror Lort / musikproducer: Daniel Be / Produceret af Gellerup Filmværksted

Brødrene Marcus Killerich aka DipSjit og Victor Killerich aka UngtSmør er en up n' coming rapduo, har netop lavet musikvideo til deres rapnummer: "Har det Nice". Den handler om at have det Nice, på trods af, man ingen penge har. Drengene har skudt en del af musikvideoen på Green screen, hvor de har været inspireret af musikvideoer lavet af amerikanske hiphop-musikere som Action Bronson. Bror Lorts tekstunivers behandler emner som dovenskab, doskhed og det at være ung i en verden hvor systemet vil piske én igennem livet. Lydbilledet er Aarhusiansk Hip-Hop, med en stor inspiration fra Idioterne og Klub Dovensmart.

Looking for somebody

Looking for somebody / Danmark 2017 / musikvideo / 4:06 min / instruktion: Catherina Vidthiya Veeriah Lyna / musikproducer: Nanna Prip / fotograf og klipper: Jonas Kjærsgaard / Kunstner bag sangen: Lotus Noir / Produceret af Gellerup Filmværksted

Musikvideoen handler om kærlighed og knuste hjerter. Det er en fortælling om et kærlighedsforhold som er gået i stykker, hvor den ene part prøver at mægle og få konflikten løst, mens den anden ikke vil være i forholdet.

Arrangementet er gratis, men reservation er nødvendig (5 kr. reservationsgebyr) og foregår i Øst for Paradis den 26. oktober kl. 21.30.

Husk at bestille pladser via paradisbio.dk

 

 

Gå tilbage