pic

Filmstøtte

Støtteordningerne på Århus Filmværksted gør det muligt for personer, der ønsker at arbejde med de visuelle medier film og video, at realisere deres produktioner og projekter.

Der kan søges om lån af udstyr og professionel arbejdskraft - samt eventuel konsulentbistand. En støtte omfatter dog ikke økonomiske tilskud, lønninger, materialer etc.

Ansøgninger behandles af Projektredaktionen, der vælges dels på fondens generalforsamling, dels blandt medarbejderne.

Projektredaktionen ser det som sin opgave at give uprøvede kræfter i mediesammenhæng muligheden for at udtrykke sig.

Samtidig er det Projektredaktionens hensigt at støtte særlige talenter, der indgår i mediefeltet med en klar forpligtigelse.

Projektredaktionen mødes hver måned; undtagen juli, hvor filmværkstedet holder ferie. Ansøgninger behandles grundigt, og redaktionen diskuterer den specielle vinkel og idé i det materiale, den modtager.

En ansøgning til Projektredaktionen resulterer i én af følgende muligheder: Støtte, støtte til manuskriptudvikling, opfordring til genansøgning eller begrundet afslag.



Projektredaktionen består af følgende medlemmer:
Pernille Frederiksen
Sune Liltorp
Erik Bjerre

Mikkel Mosen

Karin Søgaard Sørensen

Christian Dahl



Andre:
HP Møller Andersen (Direktør)
Trine Hansen (referent)

Bookmark and Share
pic
pic
pic
pic
pic
pic