Støtteordninger og ansøgningsmuligheder
Århus Filmværksted
har en fast støtteordning med 11 årlige ansøgningsfrister; den 1.
mandag i
hver måned - på nær juli, hvor vi holder sommerferie.
Værkstedet ønsker ikke en entydig udvælgelsesform, men specificerer udvælgelsen i henhold til de målsætninger og
potentialer, som det enkelte projekt angiver.
Værkstedet arbejder med tre former for støtte:
Den almindelige støtteordning - administreret af Projektredaktionen
Projektredaktionen
behandler de indkomne ansøgninger individuelt. Det vil sige, at der ikke er
afsat kvoter eller forhåndsprioriteringer på, hvad der kan bevilges af produktionsstøtte - hverken når det gælder det samlede antal af bevillinger
eller i forhold til fordelingen af bevillinger af de forskellige
genrer. I redaktionens arbejde med ansøgningerne, tages der afsæt i,
hvad ansøgeren selv kommer med af ressourcer, interesser, motiver og
ønsker. Projektredaktionens opgave er at bidrage til, at ansøgeren kan
udvikle og præcisere udtryksformer, metoder og teknikker. Bevilgede
projekter får således både kommentarer og forslag med undervejs i
processen. Afslag er altid begrundede i forhold til ansøgningens
konkrete indhold.
Støtteordning for børn of unge under 18 år - administreret af Århus Filmværksteds ledelse
Århus
Filmværksted arbejder på at styrke mulighederne for, at børn og unge under 18
år kan producere især korte fiktionsfilm. Primær målgruppe er 12-18 år.
Ekstraordinær støtte - administreret af Århus Filmværksteds ledelse
I ganske særlige tilfælde kan værkstedets leder involvere værkstedet i projekter uden om de beskrevne støtteformer.



