Teknisk udstyr på filmværkstedet
Vi mener at det er vigtigt at give dig, som bruger af Filmværkstedet, adgang til at producere på topprofessionelt udstyr. Derfor har vi valgt formaterne HD-Cam og DVC-Pro HD på optagesiden, og klippeprogrammet Final Cut Pro i vores fire klipperum.
Vi råder ligeledes over professionelt lys- og lydudstyr.
Lån af udstyr
Når du har modtaget en bevilling af produktionsstøtte, har du adgang til at låne Filmværkstedets udstyr.
Det er Filmværkstedets hensigt at understøtte den enkelte produktion med netop de ressourcer, som tjener den bedst. Derfor træffes valg af optageformat, samt disponering af udstyr, i samarbejde med Filmværkstedets tekniske koordinator, på et indledende produktionsmøde.
Dette møde munder ud i indgåelse af en produktionsaftale, af hvilken det fremgår hvilke ressourcer Filmværkstedet stiller til rådighed for produktionen.
Lån af filmværkstedets udstyr er naturligvis gratis, men kræver produktionen teknisk udstyr som værkstedet ikke råder over, er vi behjælpelige med at indleje det til en særlig lav pris.
Udlejning af udstyr
Det er muligt at leje Filmværkstedets udstyr, i det omfang at det ikke er i brug på vores støttede produktioner.
Vores udlejningspriser lægger sig tæt op af de gældende markedspriser, og indtægter fra udlejning går ubeskåret til Filmværkstedets talentpleje.
Kontakt vedrørende Lån/leje af udstyr.
Optageudstyr: Carsten Meinhardt, cme@afv.dk - 6029 7590
Klipperum: Ulrik Lyhne, ul@afv.dk - 2752 7555
Løsning af diverse opgaver
Århus Filmværksted løser kopieringsopgaver, fotoopgaver m.m. for såvel
professionelle som amatører, i det omfang at vi har ressourcer ledige til disse
opgaver.
Også her går alt overskud ubeskåret til Århus Filmværksteds talentpleje.
Er der tale om større, fagligt
komplekse filmopgaver, vil vi som udgangspunkt henvise til lokale eller danske
filmproduktionsselskaber.
Kontakt
vedrørende løsning af opgaver.
Ulrik Lyhne ul@afv.dk · 27 52 75 55



