Masterclass med filmfotograf Henrik Bohn Ipsen



"Filmfotografen Henrik Bohn Ipsen er den, dokumentarinstruktørerne ringer til, når de skal filme i verdens brændpunkter."
- Freja Dam, Information, 2021

Vi har også ringet til Henrik Bohn Ipsen og inviteret ham på besøg på Aarhus Filmværksted for at dele ud af sine erfaringer til alle jer, der interesserer jer for dokumentarfilm.
Når Henrik ikke filmer i krigszoner og laver reportagedokumentarer, er han at finde på TV-produktioner.
Henrik Bohn Ipsen kommer på denne masterclass til at give jer et indblik i hans arbejde med at filme utallige dokumentarfilm i årenes løb. Henrik er uddannet fotograf fra den Danske Filmskole og har arbejdet fokuseret med den personlige dokumentar, sit eget visuelle udtryk, det altid interessante samarbejde omkring af forløse instruktørens vision, at opsøge det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og meget, meget mere.
Om du er instruktør, filmfotograf, journalist eller noget helt trejde, er denne masterclass relevant for dig. Der vil være mulighed for at spørge ind til Henriks filmiske erfaringer - så du kan med fordel læse nedenstående artikel på forhånd og dykke ned i nogle af de mange aspekter af dokumentarfilm, som han har beskæftiget sig med.
Tilmeld dig her.

Læs hele artiklen fra Information i 2021 om Henrik Bohn Ipsen her.

Aarhus Filmværksted har med støtte fra Aarhus Kommune og Sallingfondene øget vores fokus på dokumentargenren.
Hold godt øje med vores hjemmeside, da vi løbende annoncerer spændende doku-workshops.

Gå tilbage