Masterclass med Sun Hee Engelstoft

Som del af DOCCAMP afholder vi masterclass med dokumentarinstruktør Sun Hee Engelstoft. Masterclassen er dog åben for alle, også dem, der ikke er tilmeldt DOCCAMP24.

Sun Hee har en særlig evne til at skildre svære og stærke historier, og til masterclassen vil hun, med udgangspunkt i dokumentarfilmen Forglem mig ej fortælle om, hvilke metoder og værktøjer, hun benytter sig af, når hun arbejder med dokumentarfilm, det med et særligt fokus på arbejdet med sårbare medvirkende. Der vil også være fokus på tilblivelsen af det kunstneriske personlige billedsprog samt udviklingen af den film konceptuelle ramme, som et grundvilkår for arbejdet med film.

Sun Hee Engelstoft er uddannet som fotograf fra Fatamorgana - Danmarks Fotografiske Billedkunstskole i 2007 og som dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2011. Hun har instrueret og fotograferet flere dokumentarfilm i både langt og kort format, men er især kendt for dokumentaren Forglem mig ej fra 2019 - filmen var hendes debut som instruktør i det lange format, og ‘Forglem mig ej’ blev nomineret til både en Robert og en Bodil for bedste dokumentarfilm. Hun er i udvikling med sin debut spillefilm med arbejdstitlen Mr. Korea.

Vi anbefaler, at du inden masterclassen ser filmen Forglem mig ej.

Arrangementet er gratis åben for alle – du skal bare huske at tilmelde dig.

 

Go back