Nyhedsarkivdetaljer

Sådan søger du støtte på Kiel Filmværksted og fra Filmfonden i Hamburg

 

Aarhus Filmværksted og Filmwerkstatt Kiel har det seneste år arbejdet strategisk for at øge samarbejdet mellem de to filmværksteder og mellem filmtalenterne i Jylland og Nordtyskland. 

Målet er direkte internationalt samarbejde på talentniveau. 

Vi ønsker at åbne for, at de danske filmtalenter sammen med tyske partnere kan søge på Filmverkstatt Kiel, og at tyske filmtalenter sammen med danske talenter kan ansøge Aarhus Filmværksteds produktionsstøtte. 

Filmwerkstatt Kiel giver væsentligt flere penge i kontantstøtte end de danske filmværksteder, og som del af den store regionale Hamburg Filmfond kan Kiel Filmwerkstatt være en bro til det tyske produktionslandskab. Kiel Filmverkstatt har kun meget lidt udstyr, hvor Aarhus Filmværksted er stærkere. 

Det er nærliggende at søge støtte i Tyskland, også til talentfilm, og måske nemmere end du tror. Men hvad kræver det konkret, og hvordan gør man?

Arne Sommer (leder af Kiel Filmwerkstatt) besøger sammen med Anne Kathrin Lewerenz (talent konsulent fra Hamburg Fond) Aarhus Filmværksted fredag den 7. december kl 16:00-17:30,

De gennemgår konkret, hvad det kræver at ansøge både filmværkstedet i Kiel og fonden i Hamburg. 

Sammen med Aage Rais, direktør for AFV, vil de guide og besvare hands on-spørgsmål, så man bagefter har mulighed for at kaste sig ud i en dansk-tysk filmværkstedsproduktion.

Arrangementet er særligt henvendt til producere, produktionsselskaber og instruktører, men andre interesserede i internationalt samarbejde er også velkomne.

Arrangementet er også yderst relevant for produktionsselskaber på professionelt niveau, der samarbejder med øverste talentlag.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede antal pladser.

 

        

 

 

Go back