Nyhedsarkivdetaljer

Teknisk Medhjælper søges

 

Stillingen som teknisk medhjælper ved Aarhus Filmværksted er ledig til besættelse snarest.

Stillingen er på gennemsnitligt 10 ugentlige timer, i reglen fordelt på man- og fredage. Der vil derudover forekomme arbejde i ferieperioder, samt ved spidsbelastning i apparaturrummet 

Der er tale om ansættelse for et år, med mulighed for forlængelse.

Arbejdet består i at assistere vores tekniske koordinator i apparaturrummet, og vil bl.a. omfatte:

  • Klargøring, pakning og udlevering af filmudstyr.
  • Modtagelse af indkommende filmudstyr, herunder eftersyn af hver enkelt del, inden den sættes tilbage på hylden.
  • Vedligeholdelse af filmudstyr, herunder opladning af batterier, formatering af kort, rengøring af stativer og kasser mv.
  • Fejlfinding på defekt filmudstyr.
  • Udførelse af småreparationer på defekt filmudstyr.
  • Afsendelse af defekt filmudstyr til reparation.
  • Vedligeholdelse af apparaturrummet, herunder oprydning, støvsugning, bortskaffelse af affald mv. 

Vi forventer at du:

  • Er bosiddende i Aarhus.
  • Har kørekort.
  • Har interesse for professionelt filmudstyr
  • Stræber efter en karriere inden for filmbranchen, som f.eks. fotograf, tonemester eller belyser.[nbsp
  • Kan passe fleksible arbejdstider ind i din hverdag når nødvendigt

Vi tilbyder:

  • Søde og dygtige kolleger.
  • Behageligt arbejdsmiljø i nye lyse lokaler.
  • Oplæring i betjening og servicering af professionelt filmudstyr.
  • Oplæring i bookingprogrammet Farmerswife.
  • Rig mulighed for at skabe branche-kontakt, og opbygge et netværk

 

Ansøgningerne behandles ad hoc, og kvalificerede ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale. Stillingen ønskes besat hurtigst mulig og kan søges ved at indsende CV samt en motiveret ansøgning til job@afv.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teknisk koordinator Carsten Meinhardt på cme@afv.dk eller 60297590.

 

Gå tilbage