Nyhedsdetaljer

Serieskolen DR Ultra - Vil du lære af de bedste i seriebranchen?

 

 

 

Serieskolen med DR Ultra er et nationalt talentudviklingsprogram for dig, som har en fortæller i maven og gerne vil arbejde med animations- eller live-action serier til børn og unge.

Professionelle fra både DR og den danske film- og tv-branche vil undervise og vejlede dig i en bred vifte af emner med fokus på, hvordan du udvikler en serieidé, fortæller episodisk og kommunikerer til din målgruppe.

Serieskolen består af to forløb – først en række gratis online sessioner, og derefter fem boot camps som kræver optagelse. Efter de fem boot camps får du mulighed for at pitche din serieidé til DR Ultra og resten af den danske seriebranche.

Serieskolen med DR Ultra er et 3-årigt partnerskab mellem Filmtalent, herunder filmværkstederne i Aarhus, Odense, København og Viborg, og DR Ultra. Derudover deltager Manuskriptskolen for Børnefiktion som samarbejdspartner i projektet.

 

 

I forløb 1 kan du deltage i en række online sessioner, hvor du får et unikt kendskab til serieproduktion til børn og unge.

Du får indsigt i, hvordan du udvikler en serieidé, fortæller episodisk og kommunikerer til din målgruppe. Du vil også lære, hvordan branchen fungerer og møde danske serieskabere, der deler ud af deres erfaringer.

Alle online sessioner er gratis men kræver, at du tilmelder dig.

Forløb 2 er et intensivt udviklingsprogram, som foregår hen over fem weekend boot camps for 20 udvalgte deltagere.

For at deltage skal du ansøge om optagelse senest d. 24. oktober.

Du vil i forløbet udvikle din egen serieidé – enten alene eller i hold – og lære, hvordan du skaber relevante fortællinger til børn og unge.

Hver af de fem boot camps vil tage udgangspunkt i et specifikt emne: idé- og konceptudvikling, univers og world building, karakterudvikling, instruktion og episodisk fortælling og pitchtræning.

Du kan læse meget mere og tilmelde dig vores online sessioner på DR Serieskolen Ultras hjemmeside.

 

 

Go back