Instruktion af skuespillere - helt fra den første casting til filmens optagelser
Hvordan får man stærke præstationer ud af sine skuespillere? Og hvordan begynder det gode samarbejde egentlig allerede i castingrummet?
Til denne udgave af ‘Mød konsulenten’ kan du møde Filmværksted Aarhus’ filmkonsulent Teys Schucany, der vil dykke ned i det grundlæggende arbejde med instruktion af skuespillere – fra casting og de første møder til samarbejdet under optagelserne.
Med udgangspunkt i egne erfaringer vil Teys fortælle om de fundamentale værktøjer og metoder i arbejdet med instruktion af skuespillere.
Undervejs vil han blandt andet komme ind på:
Hvordan man bruger castingen som en kreativ og undersøgende del af processen
Hvordan samarbejdet med skuespilleren kan udvikles fra casting til optagelser
Forskellen på at instruere i casting, prøver og på settet
Grundlæggende do’s and don’ts i instruktion af skuespillere
Hvordan man skaber tryghed, tillid og et fælles kreativt sprog
Konkrete metoder til at få stærkere præstationer ud af sine spillere
Der vil også være mulighed for at høre mere om ansøgningsprocessen til støtte hos Filmværksted Aarhus, hvad Teys lægger vægt på i ansøgningerne, og stille spørgsmål til både projekter, idéudvikling og det at søge støtte.
Mød konsulenten er for filmskabere og projekter i udvikling – men også for dig, der er nysgerrig på instruktørens arbejde med skuespillere og på, hvordan stærke præstationer bliver til.
Teys Schucany er filminstruktør og manuskriptforfatter uddannet fra Super16, og er i 2026 filmkonsulent ved Filmværksted Aarhus. Han debuterede i 2023 med serien EN AF DRENGENE, som vandt en Emmy ved Emmy Awards 2024.
Tilmelding
Arrangementet er gratis og åbent for alle – du skal bare huske at tilmelde dig her.