Tilbage til Alle begivenheder

JOBOPSLAG: FILMKONSULENT MED FOKUS PÅ FREMTIDENS FILMSKABERE


Brænder du for talentudvikling i filmbranchen og har du blik for både kunstnerisk kvalitet og menneskelig udvikling? Filmværksted Aarhus søger en filmkonsulent, der vil være med til at styrke næste generation af filmskabere i Vestdanmark.

Hvem er vi?
Filmværksted Aarhus er et åbent filmværksted, der støtter nye, primært unge, filmskabere i deres faglige og kunstneriske udvikling. Vores mål er at hjælpe dem videre mod uddannelse eller beskæftigelse i filmbranchen. Det gør vi gennem produktions- og udviklingsstøtte, hands-on læringsforløb, netværk og inspirerende arrangementer.

Vi arbejder strategisk for at fremme social og klimamæssig bæredygtighed, sikre høj kvalitet i filmprojekterne og styrke mangfoldigheden blandt de talenter, vi støtter.

Din rolle
Som filmkonsulent bliver du en vigtig faglig stemme i vurderingen og udviklingen af de projekter, vi modtager. Du bidrager direkte til realiseringen af vores strategi ved at identificere, udvikle og støtte det potentiale, der ligger i de enkelte ansøgere og deres idéer.

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • Vurdering af indkomne ansøgninger (løbende behandling)

  • Udviklingsmøder og dialog med ansøgere

  • Udarbejdelse af tilsagn eller afslag i samarbejde med teamet

  • Løbende sparring med de kreative kræfter bag støttede projekter, herunder gennemsyn i klipperum

  • En til to månedlige konsulentdage på værkstedet til møder med brugere

  • Deltagelse i "Mød Konsulenten" fire gange årligt

  • Opfølgning og ajourføring af status på igangværende projekter

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med udvikling af filmiske fortællinger (fx som instruktør, klipper, manuskriptforfatter eller producer)

  • Kender til filmbranchens professionelle praksis og terminologi (indenfor fx fiktion, dokumentar, serier og hybridformer)

  • Har interesse for pædagogisk og respektfuld vejledning – og kan se styrker i forskellige kreative processer og baggrunde

  • Kan balancere mellem kunstnerisk vurdering og potentialeudvikling – og tænker mere i at løfte end at udvælge

  • Har blik for at støtte et mangfoldigt felt af ansøgere – både kulturelt, socialt og kunstnerisk

  • Er nysgerrig på, hvordan filmproduktion kan tænkes bæredygtigt – både med mennesker og miljø i centrum

Vi tilbyder:

  • En deltidsstilling, der kan kombineres med anden beskæftigelse

  • Et inspirerende, fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø i Filmby Aarhus

  • Et stærkt og engageret team, der alle brænder for talentudvikling og læring

  • Tæt samarbejde med nationale partnere gennem Fonden Filmtalent og lokale aktører i kultur- og filmbranchen

  • Mulighed for at præge retningen for fremtidens talentudvikling

Stillingen er en tidsbegrænset deltidskontrakt på ét år
Løn efter aftale.

Ansøgningsfrist: 28. maj 2025 kl. 12.00
Send ansøgning og CV til: ms@afv.dk
Spørgsmål? Kontakt direktør Merete Stubkjær på 20331106 / ms@afv.dk

Læs mere om vores støtteordninger og vores arbejde her.

Filmværksted Aarhus arbejder aktivt for at fremme mangfoldighed og inklusion i filmbranchen, og vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Forrige
Forrige
1. maj

Infomøde: DOCCAMP 2025 - online

Næste
Næste
4. maj

ONLINE SCRIPT ROOM 2025