Er du klar til at gøre en forskel i filmverden?
Kom og vær med til at forme morgendagens filmskabere hos Filmværksted Aarhus!
Vi søger en projektmedarbejder i løntilskud til at hjælpe os med at skabe nye filmfaglige oplevelser. Hvis du brænder for filmproduktion, social mediekommunikation, og vil være en del af et dynamisk og kreativt miljø – så er dette jobbet for dig!
Dine primære opgaver vil være:
Formidling af vores aktiviteter på sociale medier og i nyhedsbreve
Hjælpe med planlægning og afvikling af workshops, events og netværksarrangementer
Sparring omkring udvikling af nye initiativer og fundraising heraf
Er du vores nye kollega? Vi leder efter dig, der genkender dig selv i flere af disse:
Har erfaring med projektarbejde og/eller filmproduktion
Er aktiv på sociale medier og forstår at engagere et ungt publikum
Har erfaring med at planlægge events og workshops
Er interesseret i bæredygtighed – både klimamæssigt og socialt
Ønsker at skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads
Er skrap til grafisk opsætning og formidling
Er fleksibel i forhold til arbejdstider (aftener, weekender og ferieperioder)
Er nysgerrig på fundraising
Hos os er der aldrig to dage, der er ens – det er en arbejdsplads fyldt med energi, hvor vi giver plads til eksperimenter, læring og udvikling. Vi er et kreativt team, der arbejder for at støtte unge filmskabere i at udfolde deres talent.
Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads i Filmby Aarhus med et ungt og passioneret team
Mulighed for at netværke og opbygge dit CV i filmbranchen
Indsigt i talentudvikling og filmproduktion
Erfaring med formidling og kommunikation på digitale platforme
Praktisk info:
Du skal være berettiget til virksomhedspraktik og/eller løntilskud i Aarhus Kommune
Ansøg med CV og motiveret ansøgning senest torsdag d. 20. februar kl. 12.00
Vi ansætter så hurtigt som muligt herefter
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Merete på 20 33 11 06 eller mail ms@afv.dk.
Hos Filmværksted Aarhus arbejder vi aktivt for at fremme diversiteten i filmbranchen. Vi glæder os til at høre fra dig!