I samarbejde med SEEK Festival præsenterer Filmværksted Aarhus et kurateret kortfilmsprogram med nye stemmer, stærke fortællinger og film skabt af vækstlagets filmskabere.
Under navnet SEEK Cinema inviterer vi publikum ind til et filmprogram, der bevæger sig bredt mellem det personlige, teknologiske, humoristiske og kunsteriske – med fortællinger, der undersøger verden gennem forskellige perspektiver, stemninger og udtryk.
Programmet består af visninger af udvalgte kortfilm støttet af Filmværksted Aarhus og efterfølgende korte interviews og Q&As med filmskaberne bag.
SEEK Festival og Filmværksted Aarhus deler en interesse for nye kunstneriske stemmer, fællesskab og fortællinger, der tør undersøge og udfordre formatet. Med SEEK Cinema ønsker vi at skabe et rum for filmoplevelser, samtaler og møder mellem publikum og filmskabere.
PROGRAM:
Fredag den 29. maj
14:00 DJINN + Q&A
NEUROLINK + INTERVIEW
SOULMATE + Q&A
18:00 MATILDA EFFEKTEN + Q&A
BONER BOY + Q&A
Lørdag den 30. maj
14:00 GOOD LUCK, HAVE FUN + Q&A
HANREJ + INTERVIEW
BERTIL ER STOPPET TIL HÅNDBOLD + Q&A
18:00 OTHALA + Q&A
TURBO DUM + Q&A
SEEK Festival foregår på Strandengen, Marselisborg Lystbådhavn, 8000 Aarhus C
Festivalen er gratis og åben for alle – du skal bare dukke op!