services
Her finder du alle vores forskellige services, vi tilbyder.
-
Filmværksted Aarhus råder over mødelokaler og klipperum, som kan udlånes i kortere eller længere perioder eller bookes på dagsbasis til f.eks. møder, casting eller prøver.
Du skal ansøge om at låne lokalerne - find en oversigt over lokalerne samt hvordan du ansøger her
-
Det er muligt, i en kortere eller længere periode, at låne en licens til Movie Magic "Budgeting" og/eller "Scheduling". Softwaren bruges til at budgettere og planlægge en filmproduktion og benyttes af den professionelle branche. Movie Magic kan installeres på både Mac og PC. Du kan ansøge om lån af Movie Magic her.
-
På Filmværksted Aarhus kan alle de produktioner, der har modtaget støtte bruge katalogmusik fra Universal Music. Hvis du er interesseret i at blive oprettet som bruger og få adgang til kataloget, kan du skrive til Trine tha@afv.dk (husk at oplyse titel eller produktionsnummer på den film, du har fået støtte til). Du kan læse mere om Universal her.
-
Filmværksted Aarhus har tegnet et abonnement hos Dansk Skuespillerforbund der betyder, at alle de produktioner, der er støttet af Filmværksted Aarhus kan søge efter og kontakte skuespillere i Skuespillerhåndbogen. Hvis du er interesseret i at få adgang til Skuespillerhåndbogen kan du skrive til Trine tha@afv.dk (husk at oplyse titel eller produktionsnummer på den film, du har fået støtte til). Du kan læse mere om Skuespillerhåndbogen her.
-
Du kan selv lave en digital cinema package af din film i DaVinci Resolve Studio, men vi kan også hjælpe dig med at lave en DCP af din film.
Skal du selv sende/modtage en DCP-pakke digitalt, så læs anbefalinger her.Har du spørgsmål, kan du kontakte Michael Olesen Damgaard.
-
Vi viser et udvalg af de film, der har fået produktionsstøtte på Filmværksted Aarhus til vores Sneakbar-arrangementer i Øst For Paradis. Der aftales nærmere om eventuel visning, når den endelige film er afleveret og arkiveret her.